Om

Summer Dance Camp er en mulighed for, at du som danser kan være sammen med dine dansevenner en hel uge og blive trænet af nogle af de førende danseinstruktører fra både Danmark og udlandet.

I lighed med andre sportsgrene som har sommerferieaktiviteter, eksempelvis fodboldskole, ridelejr, svømme-camp, spejderlejr o.s.v. laver vi nu for 6 år i træk en danselejr for turneringsdansere mellem 9 år og senior.

Undervisning bliver koordineret af Peter Stokkebroe, og vil tilbyde både Top-dansere, DS trænere og  udenlandske top-instruktører, samt krydres med opvisninger og mini workshops med nogle af de danske top par.

Der ligges vægt på, at træningen er aldersrelateret og deltagerne vil derfor blive inddelt efter alder i 7 grupper (se gruppebeskrivelser). Man vil modtage undervisning i min. 6 lektioner hver dag, plus diverse workshops om aftenen. Derudover vil der også være andre aktiviteter som ikke er danserelaterede.

”Campen” foregår på en Idrætsefterskole i Midtjylland, hvor der er super faciliteter til danseundervisning og plads til 500 deltagere.

“Campen” varer hele ugen fra søndag formiddag til fredag  formiddag, og afsluttes med en opvisning og et brag af en fest torsdag aften – fredag er afrejsedag. Der vil være voksenopsyn hele tiden, ligeledes har vi i døgndrift tilknyttet en sygeplejeske, som kan tage sig af de mest akutte ting.